Bogudgivelser
2011 - 2024
Siden 2011 har bogtrykmuseet hvert år fremstillet og udgivet en bog til medlemmerne som tak for deres medlemskab. Bøgerne er trykt med blysats i traditionel bogtrykteknik og med klicheer fremstillet på museet. I årene 2012–2022 er omslagene trykt i offset, hvilket også er tilfældet for farveplancherne i bogen fra 2016. De fleste af bøgerne kan stadig fås, og prisen er generel: 200 kr.
Som medlem af museet får man årets udgivelse gratis og har samtidig mulighed for at købe tidligere udgivelser.
Årsudgivelse 2024
K. Vandmose Larsen
Galgenlir
Forord
Henning Elving Hansen skriver blandt andet i forordet:
Ordet ”galgenhumor” har med disse digte fået en ekstra dimension. Med Vandmose Larsens ord kan vi samstemme: ”Galgenhumoren løfter os op over trivialiteterne og gør det oversete og inkommensurable til medaktør i et univers, hvor ”tingen” hånd i hånd med ”ingentingen” har sin egen stemme.
I det første oplag skrev digteren i forordet ”Vi lever i en bevæget tid”. Denne sætning synes eviggyldig i en verden hvor alt er i opløsning og samfund og natur kæmper for at finde fodfæste.



